Forside Kamstrup world wide

Værktøjer til krypteringsnøgler


KEM-filer anvendes i forbindelse med målere med wireless M-Bus-radiokommunikation og indeholder krypteringsnøgler og information om målerkonfiguration.

KEM-filer udsendes automatisk ved ordrer indeholdende wireless M-Bus-målere og indlæses efterfølgende i aflæsningssystemet for at oprette målerne.


Kamstrup Serial Number Reader

Serial Number Reader udlæser serienummeret fra Kamstrup målere via et optisk læsehoved og gemmer det udlæste nummer i en fil.

Serial Number Reader anvendes til at udlæse serienumre på målere, hvori der eftermonteres wireless M-Bus-moduler. Ud fra en fil med serienumre kan Kamstrup efterfølgende generere en KEM-fil indeholdende krypteringsnøgler for de pågældende målere.

For at få genereret en KEM-fil sendes filen med de udlæste serienumre til e-mail-adressen orders-shipping@kamstrup.dk, hvorefter du inden for 1-2 dage vil modtage et link til en KEM-fil.

Serial Number Reader kan også anvendes sammen med programmet KEM File Manager. Se Kamstrup KEM File Manager, Brugermanual for yderligere oplysninger om dette program.

Serial Number Reader understøtter de målere, hvori der kan eftermonteres wireless M-Bus moduler.

Serial Number Reader kan anvendes sammen med:

  • Optisk læsehoved med USB-stik, Type 6699099
  • Optisk læsehoved med 9-polet stik, Type 6699102

Download filen, og installer programmet på PC. Udover selve programmet installeres også en USB-driver til det optiske læsehoved. Følgende styresystemer understøttes:

  • Windows 7 (fra Home Premium og frem)
  • Windows XP

Download programmet.

Download brugervejledning.


Kamstrup KEM File Manager

KEM File Manager er et simpelt værktøj, som anvendes til opsplitning og administration af KEM-filer.

Eksempel 1:
En forhandler bestiller 100 wireless M-Bus-målere og modtager en KEM-fil med krypteringsnøgler og målerkonfiguration for disse. Forhandleren sælger målerne videre til to forskellige kunder og anvender KEM File Manager til at opsplitte KEM-filen og danne nye KEM-filer til de to kunder med information relateret til netop deres målere.

Eksempel 2:
En kunde bestiller et antal wireless M-Bus-målere og ønsker f.eks. at indlæse målerne i to forskelige aflæsningssystemer. Kunden anvender KEM File Manager til at opsplitte den oprindelige KEM-fil og danne nye KEM-filer til hvert aflæsningssystem.

Download filen, og installer programmet på PC. Følgende styresystemer understøttes:

  • Windows 7 (fra Home Premium og frem)
  • Windows XP

Download programmet.

Download brugervejledning.

Webpolitik Copyright Kamstrup A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser