Forside Kamstrup world wide

 

Kamstrup som arbejdsplads

- Der er altid en bedre løsning

 

Hos Kamstrup siger vi: "Der er altid en bedre løsning". Den filosofi får os til konstant at stræbe efter det bedste og samtidig at vide, at selv den bedste løsning altid kan blive bedre. 

 

Til de bedste løsninger behøves de bedste medarbejdere og en god portion frihed. Vi tror på, at vores medarbejdere er de bedste til at planlægge deres arbejdsdag og opgaver. Frihed og fleksible arbejdstider giver vores medarbejdere mulighed for at finde balancen mellem privat- og arbejdsliv.

 

Mangfoldighed skaber dynamik

Kamstrup er en alsidig arbejdsplads med faggrupper inden for udvikling, produktion, økonomi, salg, marketing og indkøb. Vi værdsætter den mangfoldighed, da det skaber en god dynamik i arbejdsmiljøet.

 

Et fælles værdigrundlag

Alle medarbejdere har indflydelse på, at vores kunder er tilfredse og får den kvalitet, de forventer. Derfor forventes det, at medarbejderne selv tager initiativ og handler ud fra bedste evne. Den forventning har vi forankret i vores værdigrundlag kundeorientering og handlekraft, som er centrale faktorer i det daglige arbejde.

 

 

Webpolitik Copyright Kamstrup A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser