Store forventninger til permanent driftsovervågning hos Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk

Med i pakken følger mærkbare lettelser i arbejdsbyrden på grund af fælles fjernaflæsning af vand og varme samt bedre økonomi og service på grund af fuldt automatiseret læk- og driftsovervågning.

Driftsleder Flemming Iversen på Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk ved Herning ser frem til at kunne tage sin nye automatiske fjernaflæsning af varmemålerne i brug. Et pilotprojekt er netop afsluttet tilfredsstillende, og nu er han sammen med et par lokale smede i gang med installeringen af nye moduler og følere til varmemålerne. Det hele skal være færdig til februar 2011. Flemming Iversens fjernvarmenet dækker byerne Ørnhøj og Grønbjerg og har i alt 468 tilslutninger. Ørnhøj og Grønbjerg er tilflytningsområder. Der bygges nyt hvert år, og der er fyldt op i skolerne i de to byer. Der er en vis industri, og der kommer mere til. Byerne ligger i bekvem pendlerafstand mellem Herning, Ringkøbing og Holstebro.

Risiko for lækager
I 2004 blev de gamle målere skiftet ud med elektroniske målere, der kan aflæses med en håndterminal. Det var i sig selv et stort fremskridt, men for et par år siden besluttede varmeværket sig for også at få lækovervågning, og nu kan det så nærmest kun gå for langsomt.

Lækovervågningen var blevet præsenteret på brugergruppemøderne hos Kamstrup, og Flemming Iversen var aldrig i tvivl om det fornuftige i en sådan investering.

”Problemet er, at vi har en bygningsmasse overvejende fra 60’erne og 70’erne, hvilket betyder, at der af og til opstår lækager,” siger han og fortsætter: ”Men den risiko skulle vi med lækovervågningen gerne kunne tage i opløbet, før det udvikler sig til skader på huset.”

For at få lækovervågning med alarmservice kræves der en opgradering fra den manuelle aflæsning pr. håndterminal til et automatiseret radionetværk. Det er en enkel operation. I Ørnhøj skal der ikke udskiftes målere, men blot sættes nye moduler i de eksisterende målere samt monteres en ekstra flowdel på tilbageløbet, da lækovervågningen baserer på en registrering af differencen mellem fremløb og retur.

Hvis måleren konstaterer en ubalance mellem fremløb og retur, sender den en alarm via fjernaflæsningssystemet til hovedcentralen. Er der tale om en mindre lækage, hvorfra vandet blot siver, modtager driftslederen en alarm pr. e-mail. Større lækager som for eksempel rørsprængninger meddeles pr. SMS, så driftslederen har mulighed for at reagere hurtigt.

Automatisk aflæsning af forbrug
Det er også slut med at gå tur med håndterminalen. For fremtiden vil målerne blive ringet op og derpå sende de gemte og de aktuelle forbrugsdata til centralen.

Med den automatiske aflæsning af målerne får Ørnhøj varmeværk det mest moderne inden for energiaflæsning; og det er driftslederens klare hensigt, at det skal komme kunderne til gode i form af energibesparelser og ekstra serviceydelser.

”Selvom vi bare er et lille varmeværk, så kan vi sagtens udnytte den automatiske aflæsning og det avancerede udstyr. Det er faktisk mere relevant at automatisere så meget som muligt, når man er ene mand på posten. For nu kan jeg sådan set gøre mere end en mands arbejde og samtidig spare tid.” Og Flemming Iversen understreger, at den sparede tid skal bruges på at rådgive kunderne og give god service.

Blandt andet vil han kunne lave en meget mere præcis à conto-beregning på baggrund af de månedlige aflæsninger. Ændring i à conto kan foretages på et minut fra computeren på varmeværket, og folk vil dermed ikke opleve så store udsving på varmeregningen.

Fælles aflæsning af varme og vand
En anden og nok så væsentlig fordel ved det nye aflæsningssystem er samarbejdet mellem vand og varme. Samtidig med installeringen af returløbsmålere bliver der monteret en impulsmåler på vandmåleren. Impulser herfra aflæses så via varmemåleren; og vand- og varmemålere integreres derved i det samme radionetværk. Ikke blot får vandværket dermed adgang til lækageovervågning, men kunderne kan også spare op til kr. 300,- i forsikringspræmien på rørskade.

Flemming Iversen pointerer dog, at tilbuddet om fjernaflæsning og dermed lækovervågning kun gælder de vandkunder, som også er varmekunder: ”For vi vil jo gerne animere de resterende til at tilslutte sig ved at stille fordele i udsigt.”

Ca. 30 husstande er endnu ikke tilsluttet fjernvarmenettet. De nye fordele kommer vel at mærke oven i et tilskud på kr. 10.000 ved konvertering fra olie til fjernvarme. 

For vandværket er der desuden den meget mærkbare lettelse i vente, at selvaflæsningen forsvinder. Ifølge kasserer Willy Bay fungerer selvaflæsningssystemet rigtig dårligt. Gennemsnitlig 70 ud af 300 målere bliver aldrig aflæst, og så må bestyrelsen selv rykke ud til folk, som måske ikke er hjemme eller af andre grunde ikke vil lukke op.

På vandværket ser man med stor længsel frem til at kunne modtage lækalarmerne automatisk, da der har været et par problemer med lækager denne vinter. ”Det er dyrt både for vandværket og for kunderne. Og vi må forudse flere lækager fremover. Vi greb derfor chancen med det samme, da vi fik tilbuddet om at koble os på varmeværkets aflæsningssystem. Det er en nem og billig løsning på et stort problem,” siger Willy Bay.

Permanent driftsovervågning giver energibesparelser
”Men nu vi er i gang med udbygningen,” siger Flemming Iversen, ”så kan vi lige så godt få det sidste med også.” Han hentyder hermed til den såkaldte permanente driftsovervågning, som er en simpel overbygning til lækovervågningen. Ved en installation af tre temperaturfølere, i stedet for de sædvanlige to, opnås nogle ekstra fordele.

Varmeværket får nemlig et langt bedre overblik over målerparken og dens driftsstatus. I praksis betyder det, at Kamstrup fører en skærpet overvågning af målerne. Eventuelle installationsfejl vil blive opdaget med det samme, og målernes nøjagtighed vil være under konstant opsyn, så der ved den obligatoriske stikprøvekontrol kun skal udtages tre målere i stedet for de oprindelige seks målere.

Men især ser Flemming Iversen frem til at finde besparelser. Som alle andre varmeværker er også han blevet pålagt at finde 2 % energibesparelser om året de næste ti år. ”Hvis vi kan hjælpe folk til at opnå en bedre afkøling, så hjælper det også i vores regnskab.” Og her kan den permanente driftsovervågning være en god hjælp, da den holder øje med målernes nøjagtighed og dermed er garant for præcise forbrugsdata.

Flemming Iversen har svært ved at skjule sin optimisme og er ikke det mindste nervøs ved de 2 %. Han ser det snarere som en mulighed for at gøre forretning. For Ørnhøj Grønbjerg varmeværks vedkommende drejer det sig om 168MW det første år, ”men hvis jeg nu kan finde flere MW, så er der måske mulighed for at sælge det overskydende til andre varmeværker.” Han håber naturligvis først og fremmest på at kunne få nogle konverteringer fra olie og el til fjernvarme, men han har også kontakt med de lokale håndværkere for at få viden om, hvilke sparetiltag, der sker hos forbrugerne. Og han tages også med på råd, når der bygges nyt. Det bliver alt sammen noteret i det store energispareregnskab.

Så perspektiverne er store. På længere sigt håber Flemming Iversen at kunne supplere med eller helt overgå til biogas fra naturgas. Der er kontakt med lokale landmænd, som har interesse i at være leverandører.