Samfundsansvar
Som international medspiller på verdensmarkedet for energi vil vi hjælpe med til at skabe et bedre samfund og påvirke miljøet så lidt som muligt
CSR-politik
Vi har udarbejdet en CSR-politik (Corporate Social Responsibility) for at konkretisere de etiske krav, som vi stiller os selv og vores forretningspartnere. Derfor er politikken også en guideline i forbindelse med indgåelse af interne eller eksterne kontrakter. Se politikken her.
FN Global Compact
I januar 2010 tilmeldte Kamstrup sig FN Global Compact. FN Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsansvar. FN Global Compact opfordrer virksomheder til at støtte op om ti principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og bekæmpelse af korruption, og til at implementere disse internt i deres praksis.
Ved at tilmelde sig FN Global Compact forpligter vi os til at rapportere, på hvilken måde vi er samfundsansvarlige. Samtidig forpligter vi os til at lægge en plan for, hvordan vi vil være endnu mere ansvarlige de kommende år. Du kan læse Kamstrups bæredygtighedsrapport 2010 her (engelsk).



